Aktiviteter
Netværksvenner
Har du overvejet at blive netværksven?
Som netværksven får du mulighed for at gøre en konkret forskel for et menneske med flygtninge- eller minoritetsbaggrund. Du er med til at styrke integrationen gennem venskaber og netværk på tværs af kulturer, hvor samværet formes af fælles lyst og interesser. Du kan hjælpe med små praktiske ting i hverdagen, støtte med sproghjælp og give indblik i dansk kultur og samfund. Samtidig får du selv glæden af at lære et menneske at kende med en anden kulturel baggrund, udvide dit netværk og skabe venskaber på tværs af kulturer. Det handler ikke om store forpligtelser, men om at dele tid, interesser og hverdagsliv.
Hvis du ønsker at vide mere eller ønsker at blive netværksven, inviterer vi dig til et
informationsmøde, hvor du hører nærmere om ordningen og vi kan afstemme de
indbyrdes forventninger. Du kan kontakte FrivilligAalborg herunder.
Er du ny i Danmark og ønsker at få en netværksven?
Med en netværksven får du en kontakt, der kan hjælpe dig med at finde dig til rette i Aalborg. Din netværksven kan lære dig mere om dansk kultur og traditioner og om at bo og leve i Danmark. Du kan få bedre muligheder for at øve dig i at tale dansk. Din netværksven kan også hjælpe dig med læse breve fra myndigheder og at finde nye netværk, foreninger og fritidsaktiviteter, så du og din familie kan blive en del af lokale fællesskaber. På den måde bliver det lettere at skabe nye bekendtskaber, få nye oplevelser og få en tryg start i Danmark.
Hvis du ønsker at få en dansk netværksven, så kontakt FrivilligAalborg herunder.
Læs mere om netværksvenner her.
Kontakt os
Har du et spørgsmål kan du bruge kontaktformularen nedenfor.