Til minde om Hanne Lisbeth
Hanne Lisbeth boede hele sit liv i Vejgård – først i barndomshjemmet i Langgade og senere i
sin lejlighed på Hadsundvej. Hun var enebarn med en østrigsk mor og en dansk far. Som følge
heraf beherskede hun både tysk og dansk flydende i skrift og tale. Hun blev derfor en fantastisk
tysklærer på Klostermarksskolen, hvor hun var ansat i over 30 år.
Hun havde en særlig evne til altid at se det gode i folk, og hendes hjerte kunne rumme alle –
også de lidt vanskelige børn. Hun var således særdeles vellidt både som lærer og kollega. I en
årrække efteruddannede hun tysklærere på Danmarks Lærerhøjskole, som den hed dengang.
Også her viste hun sin store kunnen og tjente som inspirator for de mange kursister. Hun udgav
også lærebøger til brug i folkeskolen.
Hanne Lisbeth var derudover en kreativ kunstnersjæl. Hun stod fx i mange år for Klostermarksskolens
skolekomedie i Aalborghallen, hvor hun både stod for kulisser og instruktion. I en sal
på skolen kan man beundre ”Livstræet” i Hanne Lisbeths fortolkning.
Den kunstneriske interesse blev ligeledes vakt på hendes mange rejser, og hun havde en ”grøn”
ø i Irland, som hun yndede at besøge med sin malertaske, og beboerne elskede at komme og
se, hvad hun malede.
Hanne Lisbeth var en naturelsker. Fx stødte hun på en af sine mange rejser til Canada på en
meget spændende sommerfuglelarve, som hun aldrig havde set i Danmark. Så måtte alle sejl
sættes til på Google for at finde ud af, hvilken sommerfugl den ville udvikle sig til. Hun blev
meget begejstret, da hun fandt den smukkeste ret sjældne sommerfugl som resultatet af sin
søgning.
Hanne Lisbeth var altid klar til at hjælpe andre, og det mærkede vi også i FrivilligAalborg, hvor
hun startede som frivillig i 2008. Intet var for stort eller for småt til hende. Hun tog bare fat og
hjalp flygtningene med det, som der var behov for. Hun brugte mange timer hver eneste dag
på det frivillige arbejde. Hun sagde selv om det: ”Jeg er pensionist fra kl. 8 til kl. 9 hver morgen,
for der læser jeg min morgenavis og drikker kaffe.” Herefter gik dagen sin gang med møder,
samtaler, sproghjælp, frivilligt arbejde i Jobklubben og meget andet.
Hanne Lisbeth havde også en stor interesse i det organisatoriske arbejde og var i en del år
medlem af Frivilligudvalget i Dansk Flygtningehjælp i København, hvor hun var et meget
værdsat medlem. Lone Tinor-Centi, som er chef for FrivilligAfdelingen, beskriver Hanne Lisbeth
som en formidabel ambassadør for flygtningesagen og Dansk Flygtningehjælp. Det kan vi i
FrivilligAalborg godt skrive under på. Vi vil slutte med et af de mange udsagn, som kom på
Facebook efter hendes død: ”Hun var et bevis på, at der kunne bo et meget stort hjerte i en
lille krop.” Det er meget smukt og meget rammende skrevet.
Æret være hendes minde.