At du som frivillig netværksperson ikke kun spiller en stor rolle for din netværksrelation, fik Benthe Ladefoged, som vi skrev om i går, bekræftet gennem ægteparrets mødre.
Hun fortæller, at hun har været i kontakt med begge kvinder via mail og over Skype). De gav udtryk for at det betød utrolig meget for dem, at det er en moden kvinde, som har lukket Saif og Zahr ind i sit hjem og givet dem en familierelation her i Danmark.
– Selvom de ikke kan hverken dansk eller engelsk – så er der stadigvæk blevet sendt et tusind tak afsted fra begge mødre, forklarer Saif.
Benthe kunne fortælle, at de klarer sig rigtig godt – det er vigtigt med den kontakt for familien derhjemme, erfarer hun, specielt når det er unge mennesker, som man er netværkspersoner for. Zahr fortæller, at hun og Saif blevet netop er blevet en del af en familie her i Danmark, og det sætter hun stor pris på.
Med hensyn til kulturforskelle, har parterne oplevet, hvordan de har forskellige forhold til tid og planlægning, hvor Benthe beskriver, hvordan hun tog sin kalender frem til ved slutningen af første møde for at arrangere et kommende møde.
Saif og Zahr fortæller, at de straks tilbød Benthe, at hun bare kunne komme forbi.
– Gæster er altid velkomne hos os – understreger Saif.
Gæstfriheden er en af de mange ting, som de har taget med sig fra hjemlandet. Men som Benthe selv siger:
– Hvis jeg ikke skriver det ind i min kalender, så husker jeg det ikke